Flakkebjerg vil være energilandsby
- Detaljer
- Kategori: Skælskør - Dalmose - Rude
- Publiceret Tirsdag, 13 december 2011 09:38
- Skrevet af Claus Hansen
Flakkebjerg - Som en af Slagelse´s to energilandsbyer har Flakkebjerg's borgere udsigt til at kunne få en gratis energivurdering af deres huse.
Endvidere følger der med titlen en pose penge på 50.000 kr. til forskellige aktiviteter. F.eks. kan pengene bruges til inspirationsture til andre energilandsbyer, afholdelse af workshops/borgermøder og lokale energiaktiviteter mv.
Med ansøgningen om, at blive energilandsby i Slagelse har formanden for Flakkebjerg Landsbyråd, Jan Pedersen kastet bolden i luften til byens borgere.
Landsbyrådet og efterskolen
Lokalenyheder.dk fik en samtale med Landsbyrådets formand og Flakkebjerg efterskoles forstander:
- Jeg har sammen med Jan Coermann fra Flakkebjerg efterskole indsendt ansøgningen fordi, at Flakkebjerg passer perfekt på profilen som energilandsby. Nu håber jeg, at vi vil kunne få byens borgere til at se fordelen i det her, men det tror jeg helt sikkert.
- Vi vil gennemføre projektet i tæt samarbejde med byens borgere og virksomheder og vi har allerede fået tilkendegivelser fra flere om, at de vil bakke op om projektet, udtaler Jan Pedersen.
Slagelses klimaplan
Energilandsbyer er et af de mange tiltag i Slagelse Kommunes ambitiøse klimaplan, som skal nedbringe kommunens samlede CO2 udslip.
I 2010 lykkedes det da også, at nedbringe udledningen af CO2 med hele 7 % på Slagelse Kommune domæne, hvilket svarer til en reduktion på 995 tons.
Et spændende projekt
Forstander for Flakkebjerg Efterskole, Jan Coermann fortæller:
- Jeg syntes projektet er rigtigt spændende og jeg glæder mig til at se, hvad vi kan komme frem til.
- Her på skolen har vi allerede gjort meget for, at nedbringe energiforbruget, men vi kan jo altid gøre mere. Vi har jo allerede CO2-neutral opvarmning fra Hashøj Kraftvarmeværk som fyrer med biogas.
- Så nu bliver det spændende, hvilke yderligere tiltag der kan gøres for at nedbringe CO2 udledningen og energiforbruget generelt, vi er i hvertfald klar til at indgå i projektet.







